Ahoi!!

Mig bekendt har der i tidens løb kun været fire privatejede jernbanefærger i Danmark (altså før privatiseringen af Scandlines), nemlig: D/F Langeland og M/F Lolland (begge fra SFDS, Marstal-Rudkøbing), M/F Ærøsund fra DS Ærø (Svendborg-Ærøskøbing) samt den gamle Aarøsund-Aarø-færge M/F Aarø...
Er der nogen, der evt har kendskab til andre småfærger/roefærger med skinner på dækket ?

Hej Henrik...

Jeg mener at M/F Ærøsund har Jernbanespor kun en midt spor, da var omkring 1982 sejler fra Svendborg til Ærøkøbing og så en uge til retur var to gamle Gs-vogne med bringer til Svendborg - hvor der en gamle MF-traktor skrubber godsvogne ind på færge M/F Ærøsund og blev afhentes Gs-vogne af DSB Ardelt..

Mvh Carsten

DF Langeland havde et spor men var forllille til at kunne klare de fire damplokomotiver fra langeland LB 1 2 3 og 4 da færgen ellers ville fåovervægt i den ene ende ved også da godsvogne skullepå færegne skubbede Damperne dem og bresede hårdt så vognene trillede på færgen og blev stoppet af en HUND ombord når de skulle af kørte damplok'motiverne ned med føreste del på færgen og så trillede vognene tilbage til lokket se evt. http://www.langelandsbanen.dkved også at M/S Ærøsund er privat ejet Diskoteks færge i svendborg

Hej Carsten og Mikkel!

Tak for de uddybende svar!

Apropos den noget specielle rangeringsteknik på vogndækket af Langeland, så gjorde man noget lignende på DSB's gamle isbryderfærge D/F Jylland, senere D/F Fenris, men her var formålet isbrydning: Man havde en godsvogn på agterdækket når færgen sejlede ind over isen; - mandskabet trykkede så godsvognen op i forstavnen, hvorved isen under stævnen knækkede ved den forøgede vægt - og så rullede man vognen tilbage og sejlede fremad igen!
Sådan brød DSB altså is i begyndelsen af 1900-tallet!

Glem nu ikke Strib-Fredericia overfarten. Den havde skam også jernbanespor på dækket og de blev brugt flittigt.
Den første færge fik navnet Lillebelt, og var bygget i England. Dens skotske forbilleder var rene godsfærger, men Lillebelt havde også saloner til passagerer. I maskinrummet var der to kedler foruden dampmaskinen, som drev skovhjulene. På dækket lå ét jernbanespor med en længde på ca. 40 m. Sporet blev dog kun brugt til gods- og postvogne, de rejsende måtte pænt gå ombord. Men for godsbefordringen betød jernbanefærgen et stort fremskridt.

Glemte at skrive DF Langeland blev solgt til Italien og sejlede fra rudkøbing til italien i et stræk den fik lastet to DSB HOTACO tankvogne ombord der blev fyldt op i rudkøbing og sejlede afsted vognen blev sendt tilbage til DK med almindeligt tog

Stena Lines Stena Scanrail som sejler mellem Gøteborg og Frederikshavn er også udstyret med spor på det nederste vogndæk.

Om det det reelt bliver brugt til noget idag ved jeg ikke, men ideen var at fragte jernbanegodsvogne mellem Sverige og Danmark denne vej.

http://www.faktao...r_1973.htm

Scandlines færgerne som sejler Rødby - Puttgarden og Helsingør - Helsingborg har alle jernbanespor. Og de to tidligere storbæltsfærger Kronprins Frederik & Prins Joachim som sejler nu på Gedser - Rostock ruten har stadigvæk jernbanespor. Ved det fordi jeg var i Tjekkiet her i sidste uge og vi skulle sejle over med Scandlines fra Gedser til Rostock og så kører igennem Tyskland. Og jeg sejlede med Prins Jachim den ene vej og Kronprins Frederik den anden vej og de havde begge stadigvæk jernbanespor. Er Scandlines forresten et privat rederi?

Hej kallorius! Ved du (eller måske Frichs?) om Stena har en færgeklap med spor på i Frederikshavn? - Ellers kan den vist ikke bruges...

H-783

- officielt, ja! - Men reelt sidder den danske, svenske og tyske stat som garant for ruternes overlevelse - jeg mener også, at staterne stadigvæk har aktiemajoriteten i Scandlines... (ret mig, hvis jeg tager fejl!)

Ja klappen findes i Fr.havn og der er stadig forbindelse til godsbaneterrænet ved banegården