madsmikkel skrev: Jeg har netop skimmet BaneDanmarks rapport om de forskellige genopretnings-scenarier igennem. Lad det være sagt med det samme: Mht. godsbaner er den meget tvetydig og uklar.
I afsnit 1.8 fastslås det under "Centrale forudsætninger for beregning og opstilling af scenarier" er at "bortset fra Grindstedbanen, som forudsættes levetidsforlænget frem til aftaleperiodens (nuværende forligsperiode. min kommentar) udløb, antages øvrige gods- og restbaner lukket." (s. 46)
I tabel 3.2.3 forudsættes en samlet udgift frem til 2014 for gods- og restbaner at være 35 mio, "for at disse nødlidende komponenter opgraderes". Jeg ved ikke, og det fremgår ikke, hvad disse penge skal bruges til.
Tabel 3.3.1 under "spor - heraf andet" står: I dag bruges ingen midler, men i de forskellige scenarier skal der bruges over 1 mia kr på disse. I scenarie 3-4 op mod 1,4-1,5 mia, mens i scenarie 1-2 "kun" ca. 1,3 mia kr. Igen fremgår det ikke hvad disse penge skal bruges til, men ifølge fodnoten er her indeholdt bl.a. udgifter til gods- og restbaner, men også meget andet, vistnok sidespor mm..
Ifølge tabel 3.3.2 under "spor - andet" ændres den "kritiske tilstand" for denne kategori IKKE i noget af scenarierne
Afsnittet om broer er ligeså tvetydigt, da scenarie 1-2 opererer med et totalt antal broer på gods- og restbaner på 20 (er det Grindstedbanen?), mens scenarierne 3-4 opererer med et totalt antal broer på gods- og restbanerne på hhv. 64 og 67 hvoraf de ca. 40 fornyes. Et andet sted fremgår at der i alt er (husker ikke tallet, men det var 3-cifret) broer på gods- og restbanerne.
Så der er alt i alt en del at være i tvivl om.
Mvh.
Mads Mikkel, Ã…rhus
Jo mere man læser i rapporten jo mere forvirret bliver man.
På side 88 står skrevet:
Gods og restbaner opdeles i hoved og sidespor.
Godsbaner hovedspor 116 km.
Godsbaner sidespor 53 km
Restbaner hovedspor 29 km
restbaner sidespor 51 km
Hvad menes med hoved og sidespor på gods- og restbaner
Er der nogle gods- og rest baner der har sidespor og i så fald hvilke
På side 103 står skrevet:
Der foretages levetidsforlængelse af gods- og restbaner frem til og med år 2014. Der skal således i den kommende aftaleperiode tages stilling til fortsat trafikering af strækningerne ud over 2014.
For øvrige sidespor gælder, at der er forudsat en såkaldt trimning af sporene, som kan nedbringe omfanget af sidespor med ca 30%. Såfremt det blev lagt til grund, at de resterende ca 70% skulle opretholdes, burde det nødvendig reinvertseringsbehov være betydeligt højere end det, der er forudsat her. Det er imidlertid Banedanmarks vurdering, støttet af Trafikstyrelsen, at omfanget af sidespor, efter grundig analyse, vil kunne nedbringes yderligere. Af samme årsag er der i rammeaftaleperioden kun afsat midler svarende til ca 1/3 af det niveau, der burde gælde, såfremt de anførte 70% af de nuværende sidespor skulle opretholdes permanent. Omfanget af de nødvendige sidespor , inklusive eventuelle anbefalinger til funktionalitetsændringer, afklares i et samarbejde imellem Banedanmark og Trafikstyrelsen i rammeaftaleperioden. Konsekvensen af den forudsatte trimning og de forudsatte budgetter er, at Banedanmark kan blive nødt til at afvise godsudveksling på visse stationer grundet sporenes tilstand.
der vil, for såvidt angår sidesporene, være et særligt samarbejde imellem banedanmark og Trafikstyrelsen i den kommende rammaftaleperiode om, hvilke krav fremtidens jernbane stiller til omfang og placering af sidespor.
Hvilke øvrige sidespor er der her tale om