Du kan kigge på denne side:
http://www.sb-modellbau.com/ De har alt m.h.t. (om)motorisering - og til forholdsvis rimelige penge - herunder også af alle Kibri's køretøjer. Og også, hvis du f.eks. vil have Lima's MZ til at køre ordentligt. Bemærk også -Geisterwagen-, som kan være en løsning til at få et arbejdstog til at køre, da man jo ikke sådan lige kan skille en allerede sammenlimet model ad. Du skal blot huske, at de der klokkeankermotorer fra Faulhaber kræver en særlig dekoder i tilfælde af digitalisering.
Men generelt vil jeg sige, at det er svært at få et 2-akslet lok - som f.eks. en troile - til at køre ordentligt, p.g.a. den ringe vægt i kombination med usikkert strømoptag fra én aksel. Også selvom akslen med strømoptag evt. er kalibreret. Løsningen kan så være ekstra strømoptag fra en fast tilkøblet vogn eller andet køretøj. Mine 2 troiler fra Liliput /Conrad kører dog rimeligt, endda med de originale str. N-motorer indbygget i ladet, omend de -larmer- lidt rigeligt.
De der City Night Line fra Heris ( foreløbig 4 sæt á 2 vogne) havde jeg enormt besvær med at få fat i. Det lykkedes dog til sidst - efter 3 måneders leveringstid -via det tyske firma
http://www.kleinserien.de/d/index.htm
Via et fransk onlinefirma
http://www.lauto-rail.com/ lykkedes det mig for nogle år siden at få fat i en del ellers udgået materiel fra Rivarossi, Lima, Jouef , Klein og Electrotren samt nogle spændende modeller fra CS Train, MGM, L S Models og SAI.
Ved du i øvrigt om Banetjenesten i DK har - eller har haft - -lillebroderen- til den 8-akslede silovogn, som Kibri laver, og som du også har?
Jeg mener at have set -lillebroderen-, som kun er 4-akslet, på et billede fra Odense, og modellen skulle være på vej fra SAI som kat. nr. 991611, og som et sæt bestående af 2 silovogne + endnu en vogn til i alt 999 kr. Sættet ses på billedet.
Hilsen
Jens R. Eriksen