Hej Sporgvogns konsul. måske følgende indlæg fra tjaldfæ som han ikke ønsker at svarer på.


Og ps... hvilket trusler er det der er framsat?

Så du har altså noget kørende mod Tjalfe.
Prøv med sordin!

Det tror jeg ikke. Tjaldfjæs skrev noget dårligt om mig og jeg skrev noget dårligt om ham som han ikke blev så glad for.
jeg kan ikke se problemet.

Måske Tjalfe skulle lade være med at "knuse alle ben" han ser

Blev du tabt på gulvet da du var spæd? Du opføre dig som et latterligt pattebarn, med stortset alt du skriver her på siden. Kom ind i kampen, Luffe.
Du ved bedst selv hvad du sagde i telefonen, og jeg tror du ville opfatte det som en trussel hvis en ukendt person ringer til dig og siger sådan en gang mundlort, som du gjorde.

Det var dog en ulykkelig hævntankegang.

Næ, problemet, du ikke kan se, er, at du åbner ballet ved at tale dårligt (men diffust) om hele grupper af mennesker, som sættes i et nedsættende, lettere hadefuldt lys.
Prøv stille og roligt at slette dit angreb på disse grupper, som jo ikke kan tage til genmæle (ikke hævn).

Og så omgås mildt med øgenavne, så den gode tone kan holdes - om fornødent med sordin.

Jeg fatter slet ikke hvad du har gang i kære Tjaldfjæs.
Hvis du mener at jeg har ringet og truet dig, så kan jeg kun anbefale at kontakte politiet og laver en anmeldelse. Indtilda kan jeg kun opfordre til at du ser på dig selv og dine svar her i forumet.

De kan måske ikke tage genmæle fordi de kom i stødet og faldt af vogen...
Muuuuuhahahahaha

Jeg melder pas.
Og så overvejer jeg sammen med Tjalfe, om der er grundlag for en politianmeldelse.
Slut herfra.
Tak til Tog-sims øvrige aktører for udvist tålmod.

Sådan en gang personlig hetz, både her og ved trussel via telefonopkald, bør da i hvert fald medføre banning fra siden, samtidig med, er en reel trussel da også rigeligt til at foretage en politianmeldelse, det havde jeg sq nok gjort.!

Kan I ikke tage Jeres indbyrdes trusler og andet bavl på PM så vi andre kan læse om det vi kommer her på siden for

Er der nogen, der kan give en teknisk forklaring på rimproblemer på køretråden.
Hvis problemet er særligt Sdr-Te, kan det så skyldes, at antallet af tog kun ligger svagt over Berlinbanens (Nf-Ge), så tråden ikke bliver "skrabet" ofte nok?
Da problemerne angives at være større i DK end i N, kan det så skyldes tekniske forhold (strømaftager, strømstyrke, trådens tykkelse mv) eller kan det skyldes forskellige meteorologiske forhold.

Måske skal det ikke være en teknisk forklaring, men mere en geografisk/meteorologisk forklaring.

På Wikipedia findes en forklaring på rimfrost:
http://da.wikiped...i/Rimfrost

Resten er ren teori, som jeg ikke har researched:
Det kan tænkes, at luftfugtigheden i såvel Norge som i det øvrige Europa er lige det nok lavere til at der sjældnere dannes rim på køreledningerne end der gør i Danmark, og at det derfor ikke opfattes som en nævneværdigt problem.

Det var et godt link til den meteorologiske del.
Hvis vi siger, at rimfrost er krystaller, der dannes frem mod kl. 4, er det vel dette, der skal fokuseres på, hvis tråden skal holdes køreklar, når driften begynder.

En lokofører på Nærumbanen fortalte mig engang om, at banen intet kørende snerydningsmateriel har; men hvis det sneede meget ved driftsdøgnets afslutning, så fortsatte man blot kørslen, så sporet blev holdt farbart. Jeg véd ikke, om det fremdeles er sådan, men en tilsvarende løsning kunne vel anvendes ved rimfrost fx Te-Sdr: bare kør!

Joh, men der refereres jo også til "dugpunkt" som igen referere til Relativ luftfugtighed som igen forklarer lidt om, hvilke forhold der skal være opfyldt før luftens fugtighed fortættes til vand, og dermed til is = rimfrost.

De fleste af os husker vel de billeder fra Canada, hvor landet var ramt af isslag. Det er et andet meteoroligisk fænomen, som også sætter sig på køreledningerne. Herhjemme oplever vi sjældent langvarige kraftige isslag, men mere noget som kan ligne en hård rimfrost. Den opstår dog på en anden måde:
http://da.wikiped...iki/Isslag

Ja, sandt nok.
"Afrimning" er kun nødvendig, når disse bestemte, meteorologiske forhold er til stede.
Og når de så er det: Hvordan kan man ved jernbanen enten forebygge eller "afrime", så der kan køres. Eller kan man bare køre?

Hvis det ellers har interesse, kan man på DR's TekstTV side 433 følge med i, hvordan forholdene er omkring den øjeblikkelige temperatur og dugpunktstemperaturen. For de forskellige flyvepladser er der koder, der beskriver det aktuelle vejr og et sted i rapporten er en gruppe på to gange to tal, der er adskilt af en skråstreg. Tallene foran skråstregen er den aktuelle temperatur, tallene efter er dugpunktstemperaturen, altså den temperatur, luften skal nedkøles til for at der finder en fortætning sted. Er temperaturerne negative, kendetegnes det ved et foranstillet M. Forskellen på de to tal, dugpunktsspredningen, kan så give et fingerpeg om, hvornår man kan forvente en fortætning i form af tåge/dis/rim etc.

Som Knud siger, er isslag noget andet, da det dannes af regndråber med negative temperaturer.

Bjarne

Vi har efterhånden vendet os til det hernede, at når der bare er det mindste så bliver banen lukket et par timer. Syntes at det er sket ret ofte her i de sidste par månder.

Det er heller ikke ikke små penge DSB bruger på "togbusser", vognmanden der kørte i de måneder da der var dæmningebrud ved Adsbøl fik ca tre mio. kroner for køslen.

Kan man ikke køre med begge pantografer oppe på IR4? Har set et par gange at har kørt på begge ud til klargøring og retur igen.

mvh Marc

Hejsa

Jeg vil stærkt betvivle at der er set en ER med begge strømaftagere oppe. Dette burde ikke kunne lade sige gøre. Et ER-sæt er indrette således at man vælger den stræmaftager som skal være oppe ved at fjerne loftspladen ved togførekupeen i FR 22xx. I loftet sidder et håndtag, som man trækker nedaf og drejer for at skifte strømaftager. Rent teknisk er det simpelt hen strømforbindelsen på taget man flytter fra den ene strømaftager til den anden. Det er derfor mig bekendt ikke muligt at have begge strømaftagere oppe på en gang. Skift af strømaftager foregår naturligvis med begge strømaftagere sænket, dvs. spændingsløst.

MVH Eilif Petersen
Lokomotivfører DSB

Det ville nok også være for let en løsning
Kan man forestille sig at DSB/BD i årenes løb har haft studieture til udlandet for at lære hvordan de håndterer frosne kørestrømsledninger der?

Er her ikke en jernbanemand, der kan fortælle, hvordan man faktisk klarer sig mod rimfrost på køretråden, fx. Te-Sdr, som synes særligt plaget.
Skal man blot vente, til det bliver forår?