Tog operatør undrer sig.
Driftbestyrer hos DJ Paul de Kruiff undrer sig over den langsomme sagsbehandlingstid man har i trafikstyrelsen, det gør han i en artikel i Jydske Vestkysten idag. DJ har siden den 7. November 2005 ventet på et svar fra trafikstyrelsen om DJ må undersøge strækningen Tinglev-Tønder med henblik på en eventuel genåbning, nu har de haft 8 måneder på at træffe en afgørelse og vi har intet hørt, hvor svært kan det være , spørger han direkte. Vi har søgt om at undersøge om det er rentabelt at renovere banen til godskørsel eller ej og vi tilbyder at betale selv. Han bliver spurgt om han mener at der ligger sjusk eller sabotage bag den lange sagsbehandlingstid, jeg tror at det er et generelt problem for offentlige myndigheder der burde lære at genkende gode og billige løsninger når de bliver præsenteret for dem det er de ikke idag konstaterer han og han er bestemt ikke imponeret af myndighederne. DJ er interesseret i strækningen da den er mere direkte og dermed økonomisk når de skal betjene en af deres store kunder i Tønder nemlig Norsk Hydro. Selskabets tilbud går ud på at undersøge strækningens tilstand, hvad det vil koste at sætte den i stand og siden eventuelt at udføre de nødvendige reperationer og overtage strækningen helt eller delvist. Men kun hvis der er økonomi i det understreger han.
Trafikstyrelsen svarer
Ups undskyld der er sket en svipser, siger konsulent i trafikstyrelsen Aase marie Christiansen.
Otte måneders sagsbehandlingstid er ikke normalt der er gået et eller andet galt, siger hun, uden at kunne give en nærmere forklaring hvad der er sket. Hun påpeger at hun nu har talt med DJ men at et skriftligt svar ikke er klar endnu da sagen nu ligger hos Banedanmark der er såkaldt certificeret strukturforvalter på strækningen. Desuden er man kommet i tvivl om det er lovligt at lade DJ undersøge banen så der venter man på svar fra departementet for Transportministeriet. Det er ikke sådan at vi har noget imod at de kører på strækningen hvis det er lovligt, understreger hun.
Så langt er DJ's ansøgning altså nået på 8 måneder.