Hej alle sammen
Jeg havde ellers forsvoret, at jeg ville blive bruger her p.gr.a. langsommeligheden, den tilbagevendende mudderkastning og den for ikke-medlemmer lukkede download-sektion. Men når nu I taler om mine skinnebusser, må jeg nok alligevel skifte standpunkt for at kunne ytre mig...
Ja det er mig der står skinnebusserne. Der er tale om repaints af Uwe Frankes DR BR 171 (Ferkeltaxe). De er ikke helt korrekte som danske skinnebusser, hvilket jeg også gør opmærksom på i Readme. Imidlertid findes der endnu ikke korrekte danske skinnebusser, og de tilsvarende svenske savnes også. Jeg har så i stedet benyttet Ferkeltaxe, da den har det korrekte antal sidevinduer i modsætning til DB VT 795/798.
Foreløbig har jeg lavet fire varianter:
- HFHJ Sm 2 + Sp 2
- LNJ Sm 13 + Sp 23
- HTJ Sm 18 + Sp 38
- OHJ Sm 15 + Sp 225
Derudover planlægges varianter til SVJ, NFJ og ØSJS, som alle har haft bivogne af samme type (lang type uden rejsegodsrum).
Skinnebusserne kan findes på
http://www.the-train.de > Download area > Triebwagen > Unsortierte > Skinnebus HFHJ/LNJ/HTJ/OHJ (Schienenbus HFHJ/LNJ/HTJ/OHJ). De kommer også på
http://www.oldtimerklubben.dk , men da Steamhammer har en del at se til for tiden, kan der godt gå lidt tid. De skulle også komme på
http://www.activitysimulatorworld.net på et tidspunkt.
Med venlige skinnebus- og goddag-hilsner
Leif Jørgensen