KH skrev:
Nej. skjoldet er ikke afmonteret, det er bare slået til side. Man kan ane den i højre side af dit billdede... Jeg har faktisk aldrig set et MG-sæt der var lukket foran, alle de billeder jeg har taget af de forskellige sæt har haft åben front. Man har åbenbart valgt at køre med "koblingsarmen" ude konstant, af hvilken grund ved jeg ikke.
Det er sikkert pga. faren for nedbrud og den deraf følgende væk-slæbning. Man vil bare gøre det så let som muligt.
Det kan selvfølgelig også være at koblings-klapperne ikke er godkendt endnu
Koblingerne på MA-lyntogene voldte i øvrigt alle dage problemer -særligt om vinteren. Derfor er det en god idé med frontklapperne, så jeg håber at de kommer til at virke som de skal.
IC3 har mig bekendt dog aldrig haft nævneværdige koblingsproblemer, heller ikke i starten.
Tramconsult skrev:
Det er ubegribeligt, at IC3-togene blev populære. B-vognene blev afløst af tog, hvor man sidder oven på en rystende og støjende dieselmotor; kupeerne blev afløst af til tider meget folkelige storrumsvogne; komfortable pladser med tre siddepladser på tværs blev erstattet af trange skabolonsofaer med fire pladser på tværs af kørselsretningen; vinduerne kan ikke længere åbnes, idiotiske dørkontakter ("gæt en grimasse"!), kiosken i Bk-vognen blev erstattet af en upålidelig trillebar; stillekupé og 1. klasse blev sammenfiltret med øvrige rejsende. At man bygger et tog uden gruskasser, og der derudover skulle påføres samfundet ekstraudgifter pga togets profil indgår i opfattelsen af et dårligt tog. Menneskene vil bedrages - og de bliver det!
Har du nogensinde kørt i et Intercitytog med B-vogne? Du glemmer ihvertfald alt det ubekvemme der var forbundet med sådan en rejse..!
Trillebaren kom kun meget sjældent gennem vognene, og turen hen til kiosken kunne være lidt af en gyser når man blev kastet fra side til side i gangene, og måtte lave hasarderede spring igennem vognovergangene, hvor pladerne kørte fra side til side og dørene var tunge og besværlige og larmen nærmest uudholdelig.
For slet ikke at tale om ventilation og varmeanlæg der ofte var i udu, så der enten var for vamt eller for koldt.
Kupéerne var meget hyggelige, medmindre at man kom til at sidde sammen med nogle der var umulige. I så fald var det en meget, meget lang rejse, da kupéer er for intime til at man kan ignorere folk helt...
I endekupéerne var der ofte en infernalsk larm fra bogierne, der knirkede og knagede, og dertil kom så bremserne, som støjede så meget at hele toget gungrede og buldrede ved nedbremsning...
Endelig var der forholdene ved ind- og udstigning, med de smalle døre som mange ikke kunne finde ud af at betjene, og som kunne være næsten umulige at forcere med bagage, stejle trin man kunne slå sig på osv osv...
For almindelige brugere, var interiøret i øvrigt meget fikst i 70'erne, men i 80/90'erne var det bare brunt :roll:
Folk var dødtrætte af de tog, det var kun os tognørder der kneb en tåre da de blev afløst af de lyse og venlige IC3-tog med brede midtergange, klimaanlæg, næsten lydløs kørsel (bortset fra motoren), brede og lækre indstigningspartier med en rummelig vestibule, skønne toiletter, praktiske mellemdøre (med favnen fuld af pakenelliker, og kufferter i hånden var det bare ikke sjovt med håndbetjente indvendige døre uden åbningshjælp) etc. etc.
De gode gamle dage var sq ikke så gode som de er gamle..!
Men derfor elsker vi togfans selvfølgelig stadig de gamle knirkende kasser