Hej Henrik.
Materiel i MSTS fungerer således, at der er henholdsvis .eng, .wag og .con filer, samt en række andre filer. .eng og .wag er en slags data for en trækkraftenhed (altså engine) henholdsvis data for en vogn (waggon). Derudover findes der nogle andre filer, der hører til selve 3D-modellen. Alle disse filer, pånær .con-filerne (også kaldet consist-filer) findes oftest i en mappe med samme navn, som materiellet. Denne mappe bør du kunne finde i den .rar eller .zip fil, du har hentet (Medmindre at du har hentet et installationsprogram, der installerer materiellet for dig, og så behøver du jo ikke tænke på alt det her). Denne mappe, som du kan opfatte som en mappe indeholdene modellen inkl. tekniske data, skal ligge i denne mappe:
C:\Programmer\Microsoft Games\Train Simulator\TRAINS\TRAINSET
De filer, der hedder .con, altså consist filerne, er en slags 'opskrift' på det tog, man vælger at køre med. I consist filen står hvilket materiel (altså de mapper, jeg beskrev før), der skal bruges i toget. Disse filer, der også bør ligge i din .rar eller .zip fil, skal ligge i mappen:
C:\Programmer\Microsoft Games\Train Simulator\TRAINS\CONSISTS
Alt dette er sikkert mega kringlet formuleret, men nu har jeg da prøvet at hjælpe lidt
Held og lykke med det. Ellers spørger du bare, og der er sikkert andre, der kan forklare det langt bedre. Vi har alle været, hvor du er nu, så hav blot tålmodighed. Så skal du snart suse rundt i dine yndlingstog